• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalmarkrigen

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Kalmarkrigen, krig mellem Danmark og Sverige 1611-13. Danmark erklærede krig i april 1611 efter en række mindre stridigheder, hvoraf den vigtigste drejede sig om samernes skat og herredømmet i Finnmarken. Christian 4. mente, at Karl 9.s gren af huset Vasa kunne fortrænges fra tronen ved en krig, og den danske konge havde længe ønsket krigen trods rigsrådets modstand.

De vigtigste krigsbegivenheder var belejringerne af de svenske grænsefæstninger Kalmar og Älvsborg. Kalmar slott kapitulerede, efter at byen var stormet i maj 1611, og kong Karls undsætningshær slået i juli. Älvsborg blev taget i 1612. En række dybe fremstød kostede befolkningen dyrt i begge riger; Skara, Rønneby (nuv. Ronneby), Varberg og andre byer blev ødelagt, men disse operationer fik dog ingen betydning for krigens udfald. Den danske hær hindrede den svenske i at bide sig fast i Skåne, men de forsyningsmæssige problemer i Småland hindrede danskerne i afgørende at ramme Sverige.

Krigen sluttede med Knærødfreden 1613, der pålagde Sverige at betale krigsskadeserstatning til Danmark samt stadfæstede den sædvane, at svenskerne ikke betalte Øresundstold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Kalmarkrigen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103358