• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns brande

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Københavns brande. Branden i 1795 opstod på Gammelholm på flådens tømmeroplagsplads, der blev kaldt Dellehaven; på dette samtidige stik har ilden fået godt fat. I baggrunden ses flådens store hovedmagasin, der nedbrændte ligesom hundredvis af andre bygninger. Et sammenfald af uheldige omstændigheder betød, at ilden kunne brede sig hurtigt: Ilden blev ikke opdaget straks, fordi mandskabet var gået hjem, brandhanerne var fjernet pga. frygt for tyveri, tømmeret var tørt efter lang tids tørke, ligesom der var store mængder af kul, tjære og tovværk, vindretningen var ugunstig, og endelig havde Holmens folk i begyndelsen vægret sig ved at lade brandvæsenet få adgang til det militære område.

Københavns brande. Branden i 1795 opstod på Gammelholm på flådens tømmeroplagsplads, der blev kaldt Dellehaven; på dette samtidige stik har ilden fået godt fat. I baggrunden ses flådens store hovedmagasin, der nedbrændte ligesom hundredvis af andre bygninger. Et sammenfald af uheldige omstændigheder betød, at ilden kunne brede sig hurtigt: Ilden blev ikke opdaget straks, fordi mandskabet var gået hjem, brandhanerne var fjernet pga. frygt for tyveri, tømmeret var tørt efter lang tids tørke, ligesom der var store mængder af kul, tjære og tovværk, vindretningen var ugunstig, og endelig havde Holmens folk i begyndelsen vægret sig ved at lade brandvæsenet få adgang til det militære område.

Københavns brande, brande i 1728 og 1795, der ødelagde store dele af byen. Den første brand, der stod på i tidsrummet 20.-23. oktober, brød ud i en beboelsesejendom nær Vesterport , omtrent hvor Politikens Hus ligger i dag, og lagde størstedelen af den middelalderlige indre by i aske; af i alt 4087 huse nedbrændte de 1670 tillige med seks kirker, store dele af universitetet, bl.a. biblioteket, og en række andre offentlige bygninger.

Katastrofens omfang blev forøget af ugunstige vindforhold, men i høj grad også af ineffektiv optræden fra de ansvarlige myndigheders side. I forbindelse med genopbygningen gennemførtes en vis gadeudretning, men kravet om, at alle nye huse skulle være grundmurede og ikke være af bindingsværk for at forebygge en fremtidig brandkatastrofe, måtte frafaldes af økonomiske grunde. Se ildebrandshus.

Branden i 1795 opstod den 5. juni på flådens tømmeroplagsplads på Gammelholm. Ilden fik fat i et lager med tovværk og tjære og udviklede sig så kraftigt, at den kunne springe over Holmens Kanal og antænde kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Herfra bredte den sig til hele den sydlige del af den gamle by.

Annonce

Københavns brande. Tegning fra 1744 af et hus i Østergade, et af de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført i stort tal efter branden i 1728; tegningen findes i Rigsarkivet. Hustypen var traditionel, men det ensartede præg skyldtes til dels overlandbygmester J.C. Krieger, der i 1729 fremlagde tegninger til enkle og formålstjenlige borgerlige typehuse. Det stod enhver bygherre frit for at gøre brug af dette design, og husene blev da også opført i forskellige variationer. Mange af ildebrandshusene, der bl.a. er kendetegnet ved brede kvistpartier, eksisterer stadig.

Københavns brande. Tegning fra 1744 af et hus i Østergade, et af de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført i stort tal efter branden i 1728; tegningen findes i Rigsarkivet. Hustypen var traditionel, men det ensartede præg skyldtes til dels overlandbygmester J.C. Krieger, der i 1729 fremlagde tegninger til enkle og formålstjenlige borgerlige typehuse. Det stod enhver bygherre frit for at gøre brug af dette design, og husene blev da også opført i forskellige variationer. Mange af ildebrandshusene, der bl.a. er kendetegnet ved brede kvistpartier, eksisterer stadig.

Da ilden den 7. juni var slukket, var i alt 941 huse og gårde samt Nikolaj Kirke, rådhuset og Vaisenhuset brændt ned. Også ved denne brand var der store problemer med organiseringen af brandbekæmpelsen, og en mere effektivt ledet indsats havde kunnet redde mange flere bygninger, end tilfældet blev. Genopbygningen lettedes af, at landet befandt sig i en højkonjunktur.

Der indførtes nu et generelt påbud om grundmur, ligesom husene fik skråt afskårne hjørner, så brandvæsenet nemmere kunne komme frem ved tilsvarende storbrande; desuden indledtes der reformer inden for realkredit- og forsikringsvæsenet. Ved Københavns bombardement 1807 nedbrændte ligeledes dele af byens sydvestlige kvarter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Københavns brande i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113248