• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns bombardement

Oprindelig forfatter OLFr Seneste forfatter Redaktionen

Københavns bombardement. I sommeren 1807 var det neutrale Danmark-Norge på vej i krig, og spørgsmålet var alene, om det skulle være på fransk eller britisk side.

Københavns bombardement. I sommeren 1807 var det neutrale Danmark-Norge på vej i krig, og spørgsmålet var alene, om det skulle være på fransk eller britisk side.

Københavns bombardement, englændernes bombardement af København 2.-4. september 1807, det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad.

Efter Slaget på Reden 2.4.1801 forsøgte Danmark en balancegang mellem England og Frankrig, men ved Freden i Tilsit i juli 1807 enedes Frankrig og Rusland om at tvinge de neutrale stater, herunder Danmark, til at vende sig mod England. Da den engelske regering blev klar over det, iværksattes et lynangreb på Danmark i den hensigt at bemægtige sig den danske flåde for at sikre den vitale Østersøhandel og advare Rusland imod at slutte sig til Frankrig.

Den 6. august blev kronprins Frederik (6.), der opholdt sig ved hæren i Holsten, præsenteret for et engelsk ultimatum: Danmark skulle indgå en alliance med England og udlevere sin flåde, eller også ville der blive krig. Samme dag blev den danske gesandt i Paris stillet over for et lignende fransk ultimatum. Før det kunne nå frem, havde kronprinsen imidlertid afvist englændernes krav.

Annonce

Københavns bombardement. Den rædsomste nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807; maleri af C.A. Lorentzen. Statens Museum for Kunst.

Københavns bombardement. Den rædsomste nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807; maleri af C.A. Lorentzen. Statens Museum for Kunst.

Den overlegne engelske flåde indledte den 2. august en blokade af Sjælland, og fra den 16. august blev en hær på 30.000 krigsvante tropper landsat ved Vedbæk og ved Brøndby Strand. Danmark erklærede England krig, men angriberne mødte ingen modstand, og snart var København med sine forældede fæstningsværker under belejring. De ca. 13.000 forsvarere gjorde flere forgæves udfald for at bryde belejringen, og landeværnet forsøgte at undsætte hovedstaden, men blev slået den 29. august ved Køge.

Den 2. september indledte englænderne et voldsomt natligt bombardement af København, og efter tre døgns beskydning kapitulerede hovedstadens kommandant og udleverede den hjemmeværende del af flåden og dens materiel. Dele af byens sydvestlige kvarter var nedbrændt, ca. 300 ejendomme totalt ødelagt, og over 1500 beskadiget.

Omfanget af terrorbombningens menneskelige tab har været behæftet med stor usikkerhed; ifølge traditionen mistede ca. 1600 mennesker livet, og et lige så stort antal blev såret. Nyere forskning anfører et lavere antal dræbte, nemlig ca. 400. Se også Englænderkrigene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Louis Frantzen: Københavns bombardement i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113247