Faktaboks

J.F. Struensee

Johann Friedrich Struensee

Født
5. august 1737, Halle, Tyskland
Død
28. april 1772, København

J.F. Struensee. Miniaturemaleri fra 1770 af Cornelius Høyer. Frederiksborgmuseet.

.

J.F. Struensee var en tysk læge og statsmand i dansk tjeneste. Han var bror til C.A. Struensee.

J.F. Struensee var søn af en pietistisk teologiprofessor i Halle, hvor han i 1757 tog den medicinske doktorgrad. Han virkede derefter som læge i Altona og påvirkedes af byens radikale oplysningsmiljø. I 1768 fulgte han som læge den danske konge, Christian 7., på hans store rejse til London og Paris.

Struensees vej til magten

J.F. Struensee. Portræt, ifølge en ældre tilskrivning udført af C.A. Lorentzen i 1771; Frederiksborgmuseet. Diktatorens første politiske handling i september 1770 var at ophæve forhåndscensuren med det formål at åbne for en offentlig kritik af de gamle politiske magthavere. Det indbragte Christian 7. en hyldestskrivelse fra frisindets europæiske førstemand, Voltaire. Pressefriheden åbnede imidlertid også for en kritik af Struensees regimente, hvilket gradvis skulle undergrave hans magtposition.

.

Struensees beroligende indflydelse på den syge konge blev bemærket af magthaverne, som i 1769 placerede ham som kongens oplæser og kort efter som hans læge. Hans voksende magt skyldtes dels hans dominans over kongen, dels det forhold til den unge dronning, Caroline Mathilde, som han indledte i foråret 1770; sammen fik de prinsesse Louise Augusta.

Efter at have fjernet sine medbejlere til magten afskedigede Struensee i efteråret 1770 udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og ophævede derpå Gehejmekonseilet. Fra december 1770 havde Struensee reelt diktatorisk magt og regerede gennem kabinetsordrer underskrevet af kongen eller udstedt med kongens mundtlige bemyndigelse; i sommeren 1771 trådte han åbent frem som gehejmekabinetsminister og greve.

Reformer og fald

Ud fra sin radikale opfattelse af oplysningsidéerne intensiverede Struensee nu arbejdet med at reformere administration og samfund. Han kom dermed yderligere i modsætning til såvel hoffet som den gamle embedsstand og borgerlige kredse, der især harmedes over hans demonstrative tyskhed og brug af udenlandske hjælpere. Da han derpå dikterede besparelser på hærens budget, blev han natten mellem 16. og 17. januar 1772 styrtet ved en paladsrevolution under ledelse af enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik.

Sammen med sin nærmeste medarbejder, Enevold Brandt, blev J.F. Struensee den 25. april dømt til døden dels for sit forhold til dronningen, dels for at have forgrebet sig på kongens enevoldsmagt. Dommen kan forekomme hård, men var juridisk uangribelig, og den afmægtige konge stadfæstede den.

Henrettelse

J.F. Struensee. Dette samtidige reportagestik viser det øjeblik den 28. april 1772, da skarpretteren har halshugget Struensee. Hans knægt holder det blodige hoved op for den tusindtallige tilskuerskare og de udkommanderede soldater og matroser. Neden for skafottet holder arbejdsvognen, der skal bringe de henrettedes parterede kroppe til Vestre Fælled, hvor de skal lægges på hjul og stejle.

.

Dødsdommen blev eksekveret allerede tre dage senere den 28. april 1772 på Østerfælled, hvor ca. 30.000 mennesker, næsten halvdelen af Københavns befolkning, overværede den. Først fik han – Brandt havde allerede lidt samme skæbne – hugget højre hånd af. Derefter blev hovedet skilt fra kroppen og resten af legemet parteret. Kønsdelene blev skåret af og fremvist. Herefter blev Brandt og Struensees afsjælede og parterede legemer kørt til Vesterfælled og lagt på hjul og stejle.

Efterliv

J.F. Struense. Christian 7. tegnede (ca. 1775) disse to ansigter. I det øverste står (på tysk): "Grev Struensee en meget stor mand", og i det nederste "Grev Brandt en fin vild mand". Nederst er tilføjet: "Jeg havde gerne reddet dem begge to". Tegningerne er udført få år efter, at Struensee og Brandt blev henrettet.

.

Trekantdramaet om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. er et af Danmarkshistoriens hyppigst benyttede forlæg for kunstnerisk bearbejdelse i snart sagt alle tænkelige medier. Blandt skuespillene kan nævnes Paladsrevolution (1923) af Sven Clausen og Struensee var her (1977) af Sven Holm. Til musik af Peter Maxwell Davies skabte Flemming Flindt balletten Caroline Mathilde (1991).

Stoffet vandt international udbredelse med Per Olov Enquists roman Livläkarens besök (1999, dansk Livlægens besøg, 2000), som i 2009 dannede grundlag for Bo Holtens opera af samme navn. Den seneste filmatisering af historien er Nikolaj Arcels En kongelig affære (2012).

Også i Vesttyskland har man forsøgt sig med en ambitiøs filmproduktion, Herrscher ohne Krone (1957, Struensee – hersker uden krone) med stjerneskuespilleren O.W. Fischer (1915-2004) i titelrollen og tidens ungdomsidol Horst Buchholz som Christian 7.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig