Johan Friis, 20.2.1494-5.12.1570, dansk kansler 1536-70. Friis kom i 1521 efter studieophold i Köln og Rom hjem til en karriere i Danske Kancelli og avancerede i 1532 til kansler, dvs. Frederik 1.s personlige sekretær. Under Grevens Fejde 1534-36 viste han ligesom ved afsættelsen af Christian 2. i 1523 sans for at komme til at tilhøre den vindende side, og 1536 blev han Christian 3.s kansler, et embede han formåede at gøre til det mest indflydelsesrige i kredsen omkring kongen.
Indenrigspolitisk var Johan Friis med til at gennemføre så vigtig reformlovgivning som Kirkeordinansen 1537/39 og lensreformen i 1540'erne og 1550'erne, som på ny gav riget overskud på statsfinanserne. Udenrigspolitisk stod han i begyndelsen for en forsigtig kurs, der kronedes med Speyertraktaten i 1544, som fjernede den tyske kejsers støtte til den fordrevne Christian 2.s arvekrav på riget. Siden billigede Johan Friis opgøret med Sverige, som førte til Den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Konstitutionelt var han med til at gøre Norge til en del af det danske rige i 1536; hans andel i de vigtige statsakter fra dette år er dog ikke afklaret, og det samme gælder hans rolle i lensreformen.
Som godsejer iværksatte Johan Friis renæssancebyggeri på sine herregårde Hesselagergård og Borreby, tidlige eksempler på stilarten i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.