Jammers Minde

Leonora Christina var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Som blot 15-årig blev hun gift med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt og parret fik mindst 15 børn.

I løbet af 1650'erne kom Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt flere gange på kant med loven. Corfitz Ulfeldt blev anklaget og dømt for højforræderi mod Frederik 3., og Leonora Christina blev anklaget og dømt for at have viden herom. Efter flere mere eller mindre vellykkede flugtforsøg blev Leonora Christina indsat i en sikret celle i Blåtårn i København. Her afsonede hun de næste 22 år.

Efter Christian 5.s kroning i 1670 blev fængselsopholdet mildnet, og Leonora Christina fik bl.a. udleveret bøger og skriveredskaber. Efter at have skrevet en kortere selvbiografi på fransk, tog hun i 1673 fat på at skrive Jammers Minde, der først blev færdiggjort efter løsladelsen.

Leonora Christina dedikerede Jammers Minde til sine børn, og teksten er som udgangspunkt udformet som et forsvarsskrift, hvori hun bedyrer sin uskyld. I nutiden er teksten interessant som et historisk dokument, der tegner et tids- og et skæbnebillede. Men først og fremmest er den et litterært hovedværk og en kanoniseret klassiker.

Jammers Minde betragtes som et hovedværk i dansk litteraturhistorie og er optaget i Kulturkanonen.

• Leonora Christina
• Corfitz Ulfeldt
• Danmark under Reformation og enevælde

• Leonora Christina