• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Scavenius

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

Jacob Scavenius, 1749-1820, dansk godsejer. Scavenius kom i 1776 i Asiatisk Kompagnis tjeneste og blev i 1786 chef for dets faktori i den lille danske besiddelse Frederiksnagore (nuv. Serampore) i Bengalen. Særlige forhold i det ekspanderende Britisk Indien gav ham mulighed for at tjene en formue som agent ved overførslen af illegale britiske formuer til London. Efter sin hjemkomst i 1792 købte Scavenius bl.a. godserne Gjorslev på Stevns og Klintholm på Møn, hvor han viste sig som en fremsynet, moderne landmand, der udskiftede bondegårdsjorden, plantede ny skov og indførte nye redskabstyper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Feldbæk: Jacob Scavenius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156092