• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jødefejden

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Jødefejden, uroligheder fra september 1819 til januar 1820, hvor der blev rettet angreb på jødiske borgere og deres ejendom i København og provinsen. Baggrunden var samtidens økonomiske krise, og Jødefejden udsprang formentlig af utilfredshed med regeringen. Angrebene blev strengt bekæmpet af politi og militær, dels fordi jøderne i 1814 havde opnået borgerrettigheder og dermed havde krav på statens beskyttelse, dels pga. disse års almindelige revolutionsfrygt. Jødefejden var sandsynligvis uorganiseret. Ca. 100 personer fra underklassen blev arresteret, og 48 blev af en særdomstol idømt straffe fra fem dages fængsel til tre års straffearbejde. Politidirektøren i København blev afskediget pga. manglende effektivitet.

Betegnelsen jødefejde anvendes også om en litterær fejde 1813, hvor antisemitiske synspunkter blev fremsat af bl.a. digteren Thomas Thaarup og hofpræsten Christian Bastholm, mens jøderne blev støttet af bl.a. digterne Jens Baggesen og St. St. Blicher.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Jødefejden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102744