Howitzfejden, filosofisk-litterær strid om viljens frihed, der blev ført i København 1824-25. Striden tog udgangspunkt i afhandlingen Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psychologien og Retslæren, som professor i retsmedicin Frantz Gotthard Howitz (1789-1826) udgav i 1824 i Juridisk Tidsskrift.
Howitz havde en deterministisk holdning og hævdede, at viljen var betinget af hjernens tilstand, der igen var betinget af arveanlæg og sociale kår. Howitz mente, at det, der i dag kaldes retspsykiatri, burde inddrages i forbindelse med domstolenes virksomhed, og han var i det hele taget fortaler for en mildnelse af Straffeloven. Hans bidrag foranledigede modskrifter fra flere, bl.a. A.S. Ørsted, F.C. Sibbern og J.P. Mynster. Alle forsvarede de det dengang alment accepterede kantianske dogme, nemlig at viljen er fri til at vælge mellem flere handlinger. Howitz søgte at imødegå angrebene med skrifterne Determinismen eller Hume imod Kant (1824) og Ultimatum angaaende Determinismen og Etatsraad Ørsteds fortsatte Bemærkninger om samme (1825), men døde kort tid efter deres udgivelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.