• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Reedtz

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Holger Reedtz. Portræt udført af G. Salomon.

Holger Reedtz. Portræt udført af G. Salomon.

Holger Reedtz, 1800-1857, dansk diplomat, udenrigsminister 1850-51. Han blev cand.jur. i 1823 og var 1828-42 og fra 1848 ansat i Udenrigsministeriet. Han deltog bl.a. i våbenstilstands- og fredsforhandlingerne 1848-50 og kom her i modsætning til de nationalliberales Ejderpolitik. Som udenrigsminister i ministeriet Moltke blev hans helstatspolitiske opfattelse styrket ved et møde med den russiske kejser, Nikolaj 1., i 1851, men da han ikke kunne gennemføre sin politik, tog han sin afsked i oktober samme år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Holger Reedtz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149382