• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Ottesen Rosenkrantz

Oprindelig forfatter JTho Seneste forfatter Redaktionen

Holger Ottesen Rosenkrantz, 1517-1575, dansk rigsråd, statholder og rigsmarsk; bror til Erik Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz var tæt knyttet til Christian 3.s børn og deltog indtil 1548 som hofmester i deres opdragelse. I 1552 blev han medlem af rigsrådet. Særlig efter vennen Frederik 2.s tronbestigelse i 1559 fik Rosenkrantz tildelt mange vigtige hverv både som civil og militær administrator og som diplomat. 1567 blev han statholder i Nørrejylland og 1569 tillige rigsmarsk. Rosenkrantz ejede godset Boller og indrettede en begravelse for slægten i den tilhørende Uth Kirke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Thomassen: Holger Ottesen Rosenkrantz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152644