Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hippodrombevægelsen

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Hippodrombevægelsen, dansk politisk bevægelse i 1848, opkaldt efter dens mødesal, det nuværende Folketeater i København. Bevægelsen udgik i begyndelsen af 1848 fra den radikalt demokratiske Haandværkerdannelsesforening og krævede på flere møder en fri forfatning med udvidet valgret og valgbarhed. På et møde 12/3 lovede den nationalliberale Orla Lehmann at støtte den almindelige valgret, mod at Hippodrombevægelsen indstillede sin kritik af Ejderpolitikken; det sikrede et pres fra venstre ved regeringsstormen senere samme måned. Ved valgene til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i efteråret 1848 bevirkede den konservative modbølge, at ingen af bevægelsens kandidater blev valgt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Hippodrombevægelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91628