• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grevens Fejde

Oprindelig forfatter JTho Seneste forfatter Redaktionen

Grev Christoffer af Oldenburg på et træsnit fra Herman Hammelmanns Oldenburgisch Chronicon (1599). Greven fremstilles både som den lærde mand (bogen) og som den professionelle lejetropsfører (feltherrestav og harnisk). Såvel hertug Christian (3.) som Lübeck benyttede sig af lejetropper under Grevens Fejde. De dyre lejetroppers sold blev ofte suppleret ved plyndringer, og særlig fynboer og nordjyder lærte denne side af krigen at kende.

Grev Christoffer af Oldenburg på et træsnit fra Herman Hammelmanns Oldenburgisch Chronicon (1599). Greven fremstilles både som den lærde mand (bogen) og som den professionelle lejetropsfører (feltherrestav og harnisk). Såvel hertug Christian (3.) som Lübeck benyttede sig af lejetropper under Grevens Fejde. De dyre lejetroppers sold blev ofte suppleret ved plyndringer, og særlig fynboer og nordjyder lærte denne side af krigen at kende.

Grevens Fejde, 1534-1536, krig opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg. Efter Frederik 1.s død i april 1533 besluttede rigsrådet på herredagen i København samme år at udskyde valget af en ny konge.

Med borgmester Jürgen Wullenwever i spidsen forsøgte Lübeck at udnytte den kongeløse situation i Danmark til at styrke sin position i Østersøområdet.

Med det formelle mål at genindsætte den fængslede Christian 2. erobrede Lübecks hærfører, grev Christoffer af Oldenburg, Sjælland og Skåne i sommeren 1534. Allerede i maj samme år havde Malmøs borgere gjort oprør mod det danske rigsråd og gjort fælles sag med grev Christoffer.

Annonce

På Fyn og i Nørre- og Vestjylland rejste borgere og bønder sig også og tilsluttede sig kravet om Christian 2.s genindsættelse. Fyn blev erobret af grev Christoffer i august 1534, men inden da havde den jyske adel på et møde i Ry og den fynske adel på et møde i Hjallese tilbudt Frederik 1.s ældste søn, hertug Christian (3.), kronen.

Christians hærfører Johan Rantzau førte fra Holsten krigen tættere på Lübeck, der måtte slutte fred i november 1534. Indtil da måtte den jyske adel selv tage kampen op mod de oprørske bønder i Nørrejylland, men den adelige rytterhær blev slået af bønderne syd for Aalborg.

Efter freden med Lübeck kunne Christian koncentrere sig om at undertvinge de jyske bønder. I december 1534 blev Aalborg indtaget, og bondeoprørets leder Skipper Clement taget til fange.

I marts 1535 foretog Christians tropper landgang på Fyn, og i juni besejrede Rantzau grev Christoffers og de fynske oprøreres styrker ved Øksnebjerg.

I begyndelsen af 1535 havde den skånske adel, støttet af den svenske kong Gustav 1. Vasa, rejst sig mod grev Christoffer, og fra juli samme år belejrede Christian København og Malmø.

Efter freden med Lübeck havde Nederlandene forsøgt at overtage byens rolle i krigen. Et nederlandsk forsøg på at undsætte København fra søsiden slog imidlertid fejl, og byen overgav sig 29.7.1536 til Christian efter et års belejring.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Grevens Fejde:

danmarkshistorien.dk

Resultaterne af krigen var vidtrækkende. Hansestædernes betydning for Østersøhandelen var på retur, og det lykkedes ikke Lübeck at vende denne udvikling.

I Danmark blev kongemagten og adelen bragt sammen ved deres fælles sejr, og de politisk ustabile forhold fra Christian 2.s og Frederik 1.s tid afløstes af større stabilitet under det efterfølgende adelsvælde.

Den katolske kirke afskaffedes med Reformationen 1536/37, og bønderne rejste sig aldrig siden til oprør.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Thomassen: Grevens Fejde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85849