Gabriel Marselis, 1609-1673, hollandsk storkøbmand, bror til Selio Marselis, blev uddannet i sin fars, Gabriel Marselis d.æ.s (d. 1643), internationale købmandsforretning i Hamburg og boede siden i Amsterdam. Gennem faderen kom han i forbindelse med Christian 4. og blev storleverandør til den danske hær og flåde samt til hoffet, til dels i fællesskab med Albert Baltser Berns (1602-52). Han drev bjergværker i Norge m.m. For sine tilgodehavender hos den danske stat fik han i flere omgange, 1651 og 1661-64, overdraget jordegods i et omfang, der gjorde ham til en af Danmark-Norges største godsejere. Han blev adlet af Frederik 3. i 1665.
Gabriel Marselis
Faktaboks
Gabriel Marselis
- Født
- 1609
- Død
- 1673
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.