Freya-affæren var en britisk eskadres opbringelse af en dansk konvoj i Den Engelske Kanal i 1800.
Freya-affæren har navn efter den svære 40-kanoners fregat Freya, som i juli 1800 konvojerede seks handelsskibe under dansk flag fra Kristiansand til Middelhavet. Kaptajnen på Freya, Peter Greis Krabbe (1755-1807), havde ordre til at afvise ethvert krav fra de krigsførende lande om at visitere konvojens skibe.
I Kanalen mødtes konvojen imidlertid den 25/7 af en britisk eskadre på fire fregatter og en lugger, som krævede ret til at kontrollere handelsskibene. Efter en halv times kamp måtte Freya give op, hvorefter konvojen blev bragt til undersøgelse i Deal nær ved Dover. Englændernes fremfærd udløste en krise i forholdet mellem England og de neutrale søfartsnationer, som reagerede ved i december 1800 at genoprette Det Væbnede Neutralitetsforbund fra 1780. England svarede igen med angrebet på Danmark, som førte til Slaget på Reden 2.4.1801.
Freya-affæren indtager også en plads i folkerettens historie. De neutrale søfartsnationer søgte at hævde vidtrækkende neutralitetsprincipper som frit skib, fri ladning og neutrale konvojers ukrænkelighed, principper, som Danmark formelt måtte opgive efter nederlaget i 1801.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.