• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Freya-affæren

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

Freya-affæren. T.E. Lønnings samtidige gouache giver et instruktivt billede af Freya-affæren: Efter at have placeret sig mellem den danske fregat Freya og konvojens skibe har den engelske fregat Nemesis sat en båd i vandet for at visitere det nærmeste. De tre andre fregatter har lagt sig på klos hold af Freya på dens bagbords side. Konvojchefens skud efter båden udløste en kort kamp med dræbte og sårede på begge sider, hvorpå Freya strøg sit flag.

Freya-affæren. T.E. Lønnings samtidige gouache giver et instruktivt billede af Freya-affæren: Efter at have placeret sig mellem den danske fregat Freya og konvojens skibe har den engelske fregat Nemesis sat en båd i vandet for at visitere det nærmeste. De tre andre fregatter har lagt sig på klos hold af Freya på dens bagbords side. Konvojchefens skud efter båden udløste en kort kamp med dræbte og sårede på begge sider, hvorpå Freya strøg sit flag.

Freya-affæren, en britisk eskadres opbringelse af en dansk konvoj i Den Engelske Kanal i 1800. Freya-affæren har navn efter den svære 40-kanoners fregat Freya, som i juli 1800 konvojerede seks handelsskibe under dansk flag fra Kristiansand til Middelhavet. Kaptajnen på Freya, Peter Greis Krabbe (1755-1807), havde ordre til at afvise ethvert krav fra de krigsførende lande om at visitere konvojens skibe. I Kanalen mødtes konvojen imidlertid den 25/7 af en britisk eskadre på fire fregatter og en lugger, som krævede ret til at kontrollere handelsskibene. Efter en halv times kamp måtte Freya give op, hvorefter konvojen blev bragt til undersøgelse i Deal nær ved Dover. Englændernes fremfærd udløste en krise i forholdet mellem England og de neutrale søfartsnationer, som reagerede ved i december 1800 at genoprette Det Væbnede Neutralitetsforbund fra 1780. England svarede igen med angrebet på Danmark, som førte til Slaget på Reden 2.4.1801. Freya-affæren indtager også en plads i folkerettens historie. De neutrale søfartsnationer søgte at hævde vidtrækkende neutralitetsprincipper som frit skib, fri ladning og neutrale konvojers ukrænkelighed, principper, som Danmark formelt måtte opgive efter nederlaget i 1801.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Feldbæk: Freya-affæren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79966