• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.M. Knuth

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

F.M. Knuth, Frederik Marcus Knuth, 11.1.1813-8.1.1856, dansk lensgreve og politiker. Knuth overtog i 1837 grevskabet Knuthenborg på Lolland, anlagde Bandholm Havn og påbegyndte tidligt bortsalg af fæstegods. Han stod de nationalliberale nær, blev amtmand i Sorø i 1847 og var udenrigsminister i Martsministeriet 1848; han forestod de udenrigspolitiske forhandlinger under krigen mod Preussen og accepterede nødvendigheden af Slesvigs deling, hvilket bidrog til ministeriets fald i november samme år. Knuth blev i 1851 forstander på Herlufsholm.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: F.M. Knuth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107612