Frederik Gabel, ca. 1645-1708, dansk diplomat og vicestatholder i Norge, søn af Christoffer Gabel. Frederik Gabel blev i 1667 sendt til Paris som diplomat med henblik på at etablere en alliance med Frankrig. I 1670 arvede han sin fars stilling som amtmand på Færøerne, som han længe tillige havde handelsmonopol på. Efter forskellige diplomatiske sendelser blev han i 1699 vicestatholder i Norge og søgte her energisk at hævde særlige norske interesser over for centralstyret i København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.