• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Günther

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Frederik Günther, 1581-1655, diplomat og oversekretær i Tyske Kancelli. Günther stammede fra Braunschweig og blev i 1615 ansat af Christian 4. i Tyske Kancelli. Fra 1621 ledede han kancelliet som oversekretær og forestod en stor del af korrespondancen med udlandet. Kongen benyttede ham ofte til diplomatiske hverv, som rigsrådet ikke blev inddraget i. Günther medvirkede bl.a. ved Christian 4.s antisvenske politik, hvilket han efterhånden blev betænkelig ved. Han beholdt sin stilling efter Frederik 3.s magtovertagelse i 1648, men allerede fra slutningen af 1630'erne var hans indflydelse svækket.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Frederik Günther i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87501