• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Enevold Brandt

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Enevold Brandt, 7.9.1738-28.4.1772, dansk hofmand. For at fremme sin karriere og for at opnå kongens gunst tog Enevold Brandt ivrigt del i hofintrigerne i Christian 7.s første regeringsår. Han blev dog udmanøvreret og opholdt sig 1768-70 i eksil i Frankrig, hvor han bl.a. besøgte Voltaire.

Da vennen J.F. Struensee i 1770 blev landets faktiske magthaver, kom Enevold Brandt igen til hoffet. Han deltog kun i ringe grad i Struensees reformarbejde, men fik overopsynet med hoffets forlystelsesliv og kongens garderobe og ophøjedes til greve. Enevold Brandt blev desuden den sindssyge konges ildelidte sygevogter, og det var i denne egenskab, han ved en lejlighed lod sig provokere af kongen til slagsmål. Denne i sig selv harmløse episode blev efter Struensees fald lagt til grund for en dom for majestætsforbrydelse, og 28.4.1772 blev han sammen med Struensee henrettet på Østre Fælled.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Enevold Brandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50556