• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dorothea Elisabeth

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Dorothea Elisabeth, 1.9.1629-18.3.1687, datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Christian 4. frasagde sig i 1630 faderskabet pga. Kirsten Munks utroskab, og Dorothea Elisabeth blev opdraget af mormoderen, Ellen Marsvin, og derefter af købmænd i Hamburg og Köln. Hun levede fra 1646 som nonne i Köln, hvor hun døde under en epidemi. Dorothea Elisabeth fik aldrig andel i arven efter moderen, skønt rigsrådet efter Christian 4.s død erklærede hende for et ægte barn af kongen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Dorothea Elisabeth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66204