Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Personernes placering på Constantin Hansens maleri Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1860-64) afspejler ikke deres politiske indflydelse, men derimod deres forhold til Orla Lehmann, som står yderst th. i forgrunden; hans svigerfamilie bekostede billedet. Bondevenner og Konservative, der udgjorde 23 af forsamlingen, danner baggrund for de nationalliberale koryfæer. Maleriet hænger på Frederiksborgmuseet.

.

D.G. Monrad. Maleri af Constantin Hansen, 1846; Folketinget. Monrad var mere liberal end national og på mange måder den i det nationalliberale miljø, der tog de mest dybtgående konsekvenser af begivenhederne i 1848-49. Han så en fri forfatning som et middel til at slå bro over nationale og andre modsætninger i riget.

.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, forsamling, som behandlede og vedtog Junigrundloven af 1849. Efter systemskiftet 22.3.1848 ophævede det nydannede Martsministerium Frederik 7.s forfatningsreskript af 28. januar og indkaldte stænderforsamlingerne, som vedtog en valglov for en Grundlovgivende Rigsforsamling.

Loven gav valgret til "uberygtede" mænd over 30 år med selvstændig husstand. Denne "almindelige valgret" var bl.a. et resultat af regeringens ønske om at fastholde befolkningens støtte under Treårskrigen.

Det vakte derfor opsigt, at regeringen ud over de 114 folkevalgte udpegede 38 "kongevalgte" medlemmer til forsamlingen. De kongevalgte, som fik afgørende indflydelse på Junigrundlovens endelige udformning, blev et hovedtema i valgkampen, og ved valgene i enkeltmandskredse blev flere nationalliberale slået af Bondevenner pga. deres støtte til kongevalgene. Valget blev præget af, at martsdagenes folkelige begejstring var borte, og ingen kandidater fra den indflydelsesrige københavnske håndværkerbevægelse, Hippodrombevægelsen, blev valgt.

Selvom egentlige partier ikke fandtes, fremstod Bondevennerne som valgets vinder. De kongevalgte sikrede imidlertid, at Den Grundlovgivende Rigsforsamling kom til at bestå af tre næsten lige store grupper: Konservative, Nationalliberale (centrum) og Bondevenner. Forsamlingen omfattede en lang række betydelige personligheder, heriblandt N.F.S. Grundtvig. J.F. Schouw blev formand.

Grundlovsforslaget blev udarbejdet af D.G. Monrad på grundlag af især den belgiske og den norske forfatning og redigeret til en dansk helhed af Orla Lehmann. Striden om Slesvigs deling resulterede i Monrads og Lehmanns afgang som ministre få dage efter Rigsforsamlingens åbning 23.10.1848, men De Nationalliberales nøgleposition sikrede, at hovedlinjerne i forslaget blev fulgt.

Da Bondevennernes ønske om et etkammersystem ikke kunne samle flertal, kom debatten til at dreje sig om valgretten til Rigsdagens to kamre. Bondevennerne frygtede en udsættelse af Grundloven og tilsluttede sig derfor et forslag, der gav almindelig valgret for mænd til begge ting.

Landstinget skulle vælges indirekte for otte år og bestå af medlemmer med en relativt høj indtægt, mens Folketinget skulle vælges direkte for tre år ad gangen. Det endelige forslag blev vedtaget 25.5.1849 med stort flertal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig