Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Jacobsen Drakenberg

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Christian Jacobsen Drakenbergs liv gav stof til en række biografer såvel i Danmark som i udlandet. Stik fra midten af 1700-t.

Christian Jacobsen Drakenbergs liv gav stof til en række biografer såvel i Danmark som i udlandet. Stik fra midten af 1700-t.

Christian Jacobsen Drakenberg, d. 9.10.1772, dansk sømand. Drakenberg var ifølge overleveringen født i Bohus Len 18.11.1626 og skulle være Danmarks hidtil længst levende.

Han stak til søs som 13-årig og tilbragte fra han var 68 år gammel 15 år i algerisk slaveri. Han gjorde tjeneste i flåden under alle Danmark-Norges krige til og med Store Nordiske Krig, hvor han som 85-årig slap godt fra et håndgemæng med løjtnant Peter Wessel, den senere Tordenskiold.

Drakenberg giftede sig sent, som 110-årig, og blev enkemand få år efter. Som 127-årig var han igen på frierfødder, men fik til sin sorg en kurv.

Annonce

Sine sidste år tilbragte han hos velyndere i Aarhus, hvor han døde næsten 146 år gammel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Christian Jacobsen Drakenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66446