Christian 8.

Christian blev født i ægteskabet mellem arveprins Frederik (Frederik 6.s farbror) og arveprinsesse Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men det er almindeligt antaget, at faderen var arveprinsens adjudant, Frederik von Blücher (1760-1806). Prins Christian var velbegavet og fik en fortrinlig uddannelse, der ved siden af den obligatoriske officersopdragelse gav ham stor indsigt i historie og litteratur og en humanistisk-æstetisk dannelse på højde med sin tid. I 1806 ægtede han Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Parret fik i 1808 sønnen Frederik (7.), men ægteskabet opløstes to år senere pga. Charlotte Frederikkes utroskab med komponisten Édouard Du Puy.

Christian var kritisk over for Frederik 6.s alliancepolitik under krigen 1807-1814, og det var baggrunden for hans ønske om at komme til Norge som statholder. Hans ønske blev opfyldt i april 1813, og fra Norge håbede Christian at kunne arbejde for en tilnærmelse til England. Han opnåede hurtigt en stærk position i Norge, og efter Kielerfreden i 1814 støttede han de norske ønsker om selvstændighed. Han opgav at lade sig krone som arvekonge og lod sig 17.5.1814 vælge til konstitutionel konge af Norge.

Norges selvstændighed lod sig dog ikke opretholde over for de svenske krav. Christian tog ansvaret for at standse krigen med Sverige og abdicerede 10.10.1814.

Efter at være vendt hjem til Danmark ægtede Christian i 1815 Caroline Amalie af Augustenborg og blev samme år guvernør på Fyn. I 1831 blev han medlem af Gehejmestatsrådet, men var uden reel politisk indflydelse i Frederik 6.s levetid. Efter sin tilbagekomst fra Norge foretog han også flere store udenlandsrejser, hvorunder han bl.a. indkøbte græske vaser og græske mønter til sine betydelige samlinger, som nu findes på Nationalmuseet.

Ved tronskiftet i 1839 knyttede den liberale opposition store forventninger til Christian 8. Han afviste imidlertid ønsker om en konstitution (en fri forfatning), men gennemførte betydelige administrative reformer 1840-1841. Da den nationale konflikt i hertugdømmet Slesvig tog til, blev hans stilling vanskelig. Christian 8. opfattede sig som hele monarkiets overhoved og blev derfor i nationale danske kredse opfattet som ubeslutsom. Da spørgsmålet om arvefølgen blev aktuelt (i takt med at Christian 8.s søn Frederik ikke syntes at skulle få børn), fastslog han i Det Åbne Brev af 8.7.1846, at Kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget Danmark og i hertugdømmet Slesvig. Han var klar over, at enevælden ikke kunne opretholdes, og da han døde i 1848, var en konstitutionel forfatning under forberedelse.

• Caroline Amalie
• Helstaten
• Kielerfreden
• enevælde
• kongerækken i Danmark
• Danmarks historie 1720-1814
• Danmarks historie 1814-1900