• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Casinomøderne

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Casinomøderne, 1800-t.s politiske møder om hertugdømmet Slesvig, som foregik i det københavnske Casinoteater.

Efter tronskiftet 20.1.1848, da Frederik 7. havde givet tilsagn om at afvikle det enevældige kongedømme, dannede de nationalliberaleKomitéen til Danmarks og Slesvigs konstitutionelle Forening, som afholdt det første Casinomøde 11.3.

Et nyt fandt sted 20.3. efter udbredelsen af et fejlagtigt rygte i København om, at slesvig-holstenerne havde gjort oprør i Rendsborg 18.3. Mødet førte til et folketog til kongen 21.3., og dagen efter dannedes Martsministeriet der optog tre nationalliberale.

Annonce

Begivenhederne udløste det slesvig-holstenske oprør og Treårskrigen 1848-51. I 1863 benyttede de nationalliberale atter Casinomøder for at skaffe folkelig opbakning til deres slesvigske politik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Casinomøderne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54798