Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Adolph von Plessen

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Carl Adolph von Plessen, 1678-1758, dansk statsmand, søn af C.S. von Plessen. Carl Adolph von Plessen gik i tjeneste hos prins Karl, og efter at prinsen og hans søster Sophie Hedevig i 1721 havde brudt med deres bror Frederik 4., blev von Plessen chef for deres hof på Vemmetofte. I 1730 gjorde Christian 6. ham til medlem af Gehejmekonseilet, men allerede i 1733 måtte han tage sin afsked, da kongen fandt, at han var for egenrådig og manglede sympati for pietismen.

Carl Adolph von Plessen var ejer af adskillige godser. Han beskæftigede sig desuden med oversøisk handel og virkede som videnskabelig mæcen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Carl Adolph von Plessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142866