• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Carl, 1744-1836, dansk generalfeltmarskal, landgreve af Hessen-Kassel. Carl kom i 1756 til hoffet i København og blev opdraget sammen med bl.a. kronprins Christian (7.). Han valgte tidligt en militær løbebane, avancerede hurtigt, men gjorde sig ikke fordelagtigt bemærket inden for militæret. I 1766 blev han gift med kongens yngste søster, Louise. Parrets datter Marie Sophie Frederikke blev 1790 gift med kronprins Frederik (6.). I 1766 indførte hæren et system af bronzekanoner, som siden blev opkaldt efter Carl. Mange af disse kanoner er stadig bevaret i Danmark og Norge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Carl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54465