• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arvehyldningen i Slesvig 1721

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Arvehyldningen i Slesvig 1721, højtidelighed efter afslutningen på Store Nordiske Krig i 1720. Fredsslutningen efter krigen betød, at de dele af Slesvig, der hidtil havde tilhørt hertugen af Gottorp, blev garanteret Danmark af England, Frankrig og Sverige. Adelen og gejstligheden — og senere repræsentanter for Slesvigs øvrige stænder — aflagde den 4.9.1721 på Gottorp Slot troskabsed til deres nye herre, Frederik 4.

De officielle aktstykker ved arvehyldningen var uklare med hensyn til, om de gottorpske dele blev indlemmet i det øvrige Slesvig, eller om hele hertugdømmet blev indlemmet i Danmark. Det var heller ikke klart, om arvehyldningen betød, at Kongeloven og dens bestemmelser om arveret via kongehusets kvindelinjer herved var blevet udstrakt til Slesvig. Problemet blev aktuelt, da det i løbet af 1830'erne stod klart, at mandsstammen i det danske kongehus ville uddø med prins Frederik, senere Frederik 7. Gjaldt Kongeloven ikke i Slesvig, ville hertugdømmet nemlig tilfalde en anden gren af kongefamilien, den augustenborgske linje, og en sprængning af Helstaten ville blive følgen. Først ved Det Kongelige Åbne Brev af 8. Juli 1846 fastslog den danske regering officielt Kongelovens gyldighed i Slesvig, men dette skabte flere problemer.

Blandt historikere har spørgsmålet om arveretten været omstridt. På grundlag af kildekritiske studier konkluderede Kr. Erslev i 1901 og 1915, at Kongelovens bestemmelser ikke havde haft gyldighed i Slesvig, og at augustenborgernes arvekrav følgelig havde været berettigede. Opfattelsen har dog ikke vundet udelt tilslutning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Arvehyldningen i Slesvig 1721 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40696