Arent Berntsen var en dansk embedsmand og økonomisk-topografisk forfatter. Berntsen var skriver i Danske Kancelli og på Varberg Fæstning ca. 1630-1644.
I 1647 blev han rådstueskriver og fra 1670 rådmand i København. Han er kendt som forfatter til firebindsværket Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed (1650-1655, samlet udgivet 1656, fotografisk optryk 1971), der er en guldgrube af informationer om Christian 4.s og Frederik 3.s Danmark og en forgænger for senere topografiske standardværker som Erik Pontoppidans Den danske Atlas (1763-1764) og Trap: Danmark (1858-).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.