• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Bille

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Anders Bille, 19.3.1600-10.11.1657, dansk rigsmarsk. Anders Bille drog 19 år gammel ud for at kæmpe på protestantisk side i Trediveårskrigen. Fra 1625 var han dansk officer, og fra 1634 lensmand på det befæstede Arensburg på Øsel.

I 1642 blev han rigsmarsk og var som sådan en energisk og effektiv politiker og administrator, hvilket ofte bragte ham i modsætning til kongen. Embedets indtægter gjorde ham til ejer af 11 hovedgårde. I 1648 fik han kontrol med de selvstændige landkommissærer, fik stor indflydelse på Frederik 3.s håndfæstning og var i 1651 med til at fælde Hannibal Sehested.

Disse sejre gjorde ham til den ubestridte chef for hæren, men det lykkedes ikke for Bille at få dannet en fast, central hærledelse omkring sin person. Som feltherre havde han blandet succes. Under Torstenssonfejden roste Christian 4. hans indsats, men Bille kastede sig også ud i fatale politiske fejder om forrangen i hæren. Der har dannet sig flere myter om hans indsats i krigen 1657. Der ligger intet bag, når hans fjender kunne mistænke ham for forræderi, og det er urimeligt, at de helt frakendte ham kompetence; men det er en konstruktion, når senere historikere har søgt at rense ham helt for ansvar. Nederlaget i 1657 blev hans skæbne, idet han blev dødeligt såret, da svenskerne stormede Frederiksodde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Anders Bille i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47063