Faktaboks

Adam Gottlob Moltke
Født
1710
Død
1792

Adam Gottlob Moltke. Kunstner: Em. Bærentzen & Co. lith. Inst.

.

Adam Gottlob Moltke. Stik af O.H. de Lode efter portræt af Pilo, 1753. Moltke er gengivet som Danmark-Norges mægtigste mand efter kongen: storgodsejer, klædt i Elefantordenens dragt og omgivet af symboler på den kunst og videnskab, som han beskyttede.

.

Adam Gottlob Moltke var en dansk statsmand og lensgreve. Som født ind i en mecklenburgsk adelsslægt med gamle fyrstetjenertraditioner blev Moltke opfostret hos sin farbror, der var amtmand på Møn. Målet var et embede i den danske konges tjeneste. Han blev i 1721 page ved hoffet og i 1730 kammerpage for den 13 år yngre kronprins Frederik (5.), men endnu som 30-årig stilede han kun mod den beskedne post som sin farbrors efterfølger. De følgende år udviklede der sig imidlertid et nært tillidsforhold mellem kronprinsen og Moltke; han udnævntes i 1743 til hofmarskal og blev ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 overhofmarskal. Den letlevende og indolente monark overdyngede sin faderlige ven og rådgiver med gunstbevisninger og overlod ham tillidsfuldt den faktiske politiske ledelse, fra 1763 som medlem af Gehejmekonseilet.

Ved tronbestigelsen havde Moltke overrakt kongen sit forslag til et sæt regeringsregler, hvori han lagde vægt på styrets politiske kontinuitet og på en styrkelse af enevælden. Han samarbejdede ubesværet med konseilets ministre, som på deres side accepterede, at vejen til kongen gik gennem Moltke. De følgende 20 år blev en økonomisk opgangstid, og en paladsrevolution i Sankt Petersborg i 1762 frelste staten fra en ødelæggende krig med Rusland. Moltke kunne derfor stå som manden bag den blomstrende økonomiske og kulturelle udvikling, som kom til at kendetegne Frederik 5.s regeringsperiode, og hvis mest håndgribelige udtryk blev Frederiksstaden med de fire Amalienborgpalæer omkring Salys rytterstatue af kongen; Moltke lod selv opføre det ene af palæerne, nemlig det nuværende Christian 7.s Palæ.

Moltkes magtperiode endte ved tronskiftet i 1766. Han mistede sin plads i Gehejmekonseilet, kom dog atter ind i 1768, men måtte efter Struensees magtovertagelse i 1770 endeligt trække sig tilbage. Han levede herefter på sine godser, især på Bregentved, hvor han gennemførte flere landbrugstekniske reformer og ophævede jordfællesskabet; ellers var han ivrigt optaget af at bane vejen for sine mange børn til høje embeder og fordelagtige ægteskaber.

Som historisk type står Moltke som den mest magtfulde og samtidig efter tidens normer mest uegennyttige af fyrstetjenerne i 1700-t.s Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig