Det første forsøg på at missionere i Danmark omtales allerede omkring 715, da den engelske missionær i Frisland, Willibrord, uden held prøvede at omvende en dansk konge ved navn Ongendus eller Angantyr.
Omkring 100 år senere var ærkebispen af Reims, Ebo, på missionsrejse i Danmark, og på samme tid gik en dansk tronprætendent, Harald Klak, som med frankisk støtte søgte at vinde magten i landet, over til kristendommen. Han blev sendt til landet med Ansgar i sit følge i 826. Da Haralds planer mislykkedes, fik Ansgar dog ikke udrettet noget, før han omkring 850 fik tilladelse til at opføre kirker i Hedeby og Ribe.
Otto den Store udpegede i 948 bisper til stifterne i Slesvig, Ribe og Århus under ærkebispedømmet Hamburg-Bremen. Sat under dette pres antog Harald 1. Blåtand selv kristendommen omkring 965, men lod sig døbe af en missionær, Poppo, som ikke kom fra Hamburg-Bremen,
Både Ebo og Ansgar hævdede at have skaffet kristendommen godt indpas, og der kan udmærket have været en del kristne i Danmark før Harald Blåtands dåb. Trosskiftet synes ikke at have givet anledning til konflikt mellem repræsentanter for den gamle og den nye tro. Også blandt danskere i udlandet synes trosskiftet at være foregået fredeligt. Vikingerne var ikke militante modstandere af kristendommen. De synes at være gået over til kristendommen hurtigt efter at have bosat sig i kristne samfund, både i England og Normandiet.
Svend 1. Tveskæg og Knud 2. den Store hentede gejstlige til Danmark fra England. Knud har antagelig villet organisere den danske kirke i tilknytning til den engelske muligvis med Roskilde som ærkesæde underordnet Canterbury ligesom York. Svend 2. Estridsen indførte omkring 1060 en kirkelig omorganisering med otte danske stifter.
Svend Estridsen arbejdede også for oprettelsen af et selvstændigt dansk ærkesæde, men det var først Erik 1. Ejegod, der i 1103 fik ophøjet Lund til ærkesæde for hele Norden uden om ærkebispesædet Hamburg-Bremen.
Kommentarer (2)
skrev Peter Pentz
Kort over Danmarks udbredelse nummer 2: Svend Tveskæg ændres til Knud den Store
svarede Anna-Elisabeth Jensen
ja, selvfølgelig, tak
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.