Mors, Morsø, ø i Limfjorden; 363 km2, 20.629 indb. (2016). Øen, Danmarks syvendestørste og langt den største i Limfjorden, er forbundet med Salling og Thy ved broer - Sallingsundbroen og Vilsundbroen - og med Thy yderligere ved en færgeforbindelse over Feggesund til Nordthy. Endnu en færgeforbindelse, til Sydthy ved Nees Sund, ophørte i 2015. Mod sydvest er Agerø landfast med Mors ved en dæmning.

Øens nordligste og sydligste dele har udprægede bakkepartier, og mellem dem strækker sig midt over øen en lavning. Landskabet præges af meget frugtbare, sortmuldede jorder med kalkunderlag og iblandet ler. Karakteristisk for Mors er moleret, der især træder frem i den nordlige del, fx i Hanklit. Øens eneste større by er Nykøbing.

De mange gravhøje på øen vidner om beboelse i oldtiden. I middelalderen hørte øen til Sallingsyssel. I 1340 var den pantsat til en Rantzau, og de holstenske grever forpligtede sig til at indløse den til hertug Valdemar (4. Atterdag). I forbindelse med bondeoprøret 1441 blev morsingboerne kendt ved beretningen om at de sammen med thyboerne lod vendelboerne i stikken da kongen forud for slaget lovede tilgivelse for dem der ville nedlægge våbnene.

Frem til Reformationen var Mors et selvstændigt len, hvorefter det kaldtes Dueholm Len efter det inddragne kloster i Nykøbing; efter 1660 betegnet Dueholm Amt og i 1793 lagt under Thisted Amt. Ved kommunalreformen i 1970 blev øens kommuner lagt sammen til Morsø Kommune. I vor tid er Mors og Nykøbing gennem Aksel Sandemoses forfatterskab blevet kendt som Jantelovens hjemsted.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig