Sonnerup Skov, statsskov 8 km nordvest for Nykøbing Sjælland. Skoven (290 ha) strækker sig langs 3 km af Odsherreds Kattegatkyst. Forsøg på tilplantning 1803-04 lykkedes først ca. 1860. Jordbunden er meget sandet, og træerne er sarte over for klimatiske udsving, fx tørke. I dag er skoven afvekslende med nåleskov, blandskov og over 100 år gammel bøgeskov.