Ulstrup Mølle, vindmølle 10 km nordøst for Kalundborg. Den nuværende, hollandske gallerimølle med gennemkørsel blev opført i 1894 som erstatning for en 30 år gammel mølle, der var brændt året før. Den fungerede som kornmølle. Mølledriften ophørte i 1950’erne. Møllen er restaureret og fungerer i dag som arbejdende museum.