Præstø banegård, som nu anvendes til andre formål.

.

Præstø Fjord.

.

Nysø set fra Præstø.

.

Tubæks udløb i Præstø Fjord.

.

Præstø Kirke.

.

Præstø Kirke.

.

Præstø, by på Sydøstsjælland; 3864 indb. (2017). Præstø var 1970-2006 administrationscentrum for Præstø Kommune, men indgår fra 2007 i Vordingborg Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Efter Præstø, 1321 Præstøe, af præst, der muligvis hentyder til, at lokaliteten i middelalderen hørte under Skovkloster, og ø.

Byens ældste dele ligger ud til Præstø Fjord, oprindelig på en lille ø. Mod syd afgrænses bykernen af en tidligere fjordarm, hvori Tubæk løber. Selve bykernens rygrad er den øst-vest-gående Adelgade, som ca. 1850 blev forlænget mod vest som Vesterbro; den afsluttes mod øst af et skarpt knæk ved kirken og rådhuset (1823; tegnet af C.F. Hansen).

På Klosternakken ud mod fjorden ligger byens lystanlæg. Vest herfor er havnen anlagt på indvundet land, der også rummer den gamle banegård, opført i år 1900 (arkitekt H. Wenck).

Et område syd for Tubæk blev udbygget som villaområde i 1920'erne, mens den betydelige byvækst siden 1960'erne har ført til bebyggelse af de strandnære områder øst for byen (Skibinge Hestehave).

Den nyere forstadsbebyggelse er især parcelhuse, men omfatter også etagebebyggelsen Egelyparken ved vejen til Jungshoved.

Præstø Kirke

Kirken, der i 1470 blev en del af byens antoniterkloster, består af et langhus opført ca. 1450-1500 i stedet for et ældre anlæg og et lidt yngre sideskib med tre blændingsgavle. Langhusets femsidede østparti er ligesom tårnet bygget, mens det ældre skib endnu stod. Den tidligere altertavle, et hovedværk af Abel Schrøder d.y. fra 1650'erne, står siden en hovedrestaurering 1904-06 i sideskibet. Kirken har bevaret usædvanlig mange gravminder.

Præstø Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Historie

Præstøs opståen og udvikling på en ø i Præstø Fjord skyldes sandsynligvis hansestædernes efterspørgsel efter korn og andre landbrugsprodukter fra Sydsjælland.

I 1353 overdrog Skovkloster ved Næstved byen til den danske konge, der i 1403 gav Præstø købstadsrettigheder.

1470-1536 domineredes byen af et stort antoniterkloster, der tiltrak mange pilgrimme. Fiskeri og handel med landbrugsprodukter sikrede borgerne fortsat velstand frem til krigene midt i 1600-t. og igen fra begyndelsen af 1800-t., da havnen blev moderniseret og byen gjort landfast.

Fra ca. 1850 skabte en række småindustrier et nyt økonomisk grundlag for Præstø.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig