Kornerup Å, vandløb, der udspringer øst for Lejre, løber i en smal, dyb erosionsdal gennem bl.a. Svogerslev Sø samt Lille og Store Kattinge Sø og efter ca. 12 km strømmer ud i Kattinge Vig i bunden af Roskilde Fjord. Den stærkt regulerede å har naturligt tilløb fra Langvad Å og Lavringe Å og et kunstigt fra åen ved Ledreborg. Vandføringen er stærkt svingende, og Københavns Vandforsyning indvinder drikkevand i dalen ved Lejre.