Alsønderup Enge, fuglereservat 9 km nordvest for Hillerød. Under 2. Verdenskrig blev engene ved Pøleå nord for Alsønderup afvandet og anvendt til tørvegravning. 1986-87 opkøbte staten engene og udlagde dem som reservat (50 ha).

De laveste områder blev oversvømmet, resten afgræsses af kvæg som naturpleje. Det er en af Sjællands bedste fuglelokaliteter med ca. 200 iagttagne arter, hvoraf 50 yngler. Der er ikke offentlig adgang til reservatet, som kan overskues fra et fugletårn i Nejede Vesterskovs nordøstlige del.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig