Svinø strand ud mod Dybsø.

.

Svinø, halvø mellem Dybsø Fjord og Avnø Fjord nordvest for Vordingborg. Øen Svinø blev i 1800-t. landfast med Sjælland ved en landvinding, der i dag udgør området Noret.

Faktaboks

Etymologi
Svinø nævnes 1231 som Swinø, af svin og ø.

Den frugtbare moræne dyrkes intensivt fra den gamle gårdrække i byen Svinø og fra udflyttede gårde.

Et sommerhusområde og en campingplads ligger længst mod vest ved Svinø Strand.

Det højeste punkt på halvøen er Store Rævehøj 19 m.o.h.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig