Fårevejle Kirke.

.

Fårevejle Kirke.

.

Fårevejle Kirke.

.

Fårevejle Kirke.

.

Fårevejle, Fårevejle Kirkeby, by ved den vestlige rand af Lammefjord i Odsherred; 751 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet Fårevejle er nævnt 1321-23 som Farewellæ, af får og vejle 'vadested'.

I den romanske Fårevejle Kirke, opført af kampesten på en isoleret bakke, er der kalkmalerier fra sengotisk tid. Maria Stuarts tredje mand, jarlen af Bothwell, blev gravsat her i 1578. Hans formodede mumificerede lig blev i 1977 flyttet til en lukket sarkofag.

Fårevejle Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Ca. 1 km nord for Fårevejle Kirkeby findes resterne af en fredet køkkenmødding fra stenalderen. Der er i 2011 blevet opsat informationsskilte og en boks med østersskaller fra møddingen ved området.

Fårevejle Stationsby

Sydøst herfor på den tidligere Mellemø i den udtørrede Lammefjord ligger Fårevejle Stationsby med 1822 indbyggere (2017). Stationsbyen opstod ved Odsherredsbanen (1899). I byen ligger flere højteknologiske virksomheder. Fårevejle Stationsby var indtil 2007 administrationscenter for Dragsholm Kommune, der nu indgår i Odsherred Kommune.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig