Kattinge Vig.

.

Ringøen i Kattinge Vig.

.

Kattinge Vig, 3 km lang, øst-vest-gående vig sydligt i Roskilde Fjord mellem halvøen Bognæs og Boserup Skov.

Faktaboks

Etymologi
Efter Kattinge, 1290 Kattinge, af kat og -inge, dvs. 'byen med katte'.

Mod vest danner en smal, dyrket bakkeryg skel mod Lejre Vig. De stærkt bugtede bredder består af strandenge, sumpe og tilgroede skrænter, alle fredet 1964-80.

Kattinge Vig, der gennemgående er 4-6 m dyb, når et enkelt sted ned i 17 m dybde. Foruden småøerne Hesteholme og Sivholm findes næsten centralt i vigen Ringøen, der består af isopskruede, stenede strandvolde, der omgiver en strandsø.

Om vinteren er vigen en vigtig rasteplads for fugle. Kattinge Vig indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde samt er en del af Roskilde Fjord Vildtreservat (1995).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig