Lillekalv.
Lillekalv.
Licens: CC BY SA 3.0

Furesøen. Både langs bådbroerne ved Furesøbad i Værløse.

.

Furesøen, Fure Sø, sø i Nordsjælland 15 km nordvest for København, hvor tunneldalene fra Vedbæk-Holte og fra Klampenborg-Lyngby mødes med Farum Sø-Buresø-dalen; ca. 9 km2. Furesøen er med en vanddybde på op til 38 m Danmarks dybeste sø. Den nordøstlige vig, Storekalv, er dog fladvandet (2-4 m) og afgrænses i nordøst af det fredede sumpområde Vaserne. Den øvrige del af søen begrænses af stejle moræneskrænter, der fortsætter under vandet til et 20-30 m dybt bassin. Fra bunden rejser sig stedvis isolerede bakker og toppe, der kun ligger 3-5 m under søoverfladen. Denne meget ujævne bund skyldes, at de dødisklumper, der har formet bassinet, lokalt har indeholdt store sedimentmængder.

Faktaboks

Etymologi
Om navnet Furesøs oprindelse: 1660 Furesø, 1682 Fure, Fuersø, vist af Fure, et gammelt navn på søen, af *fur 'ild', her med betydningen 'søen, hvis vand glimter som ild'.

Furesøen er vandrig, 115-125 mio. m3, og vandet har en lang opholdstid (10-15 år). Omkring år 1900 var vandet klart og rent med en sigtdybde på 5-9 m, men forureningen har i dag reduceret sigtdybden til 1,5-3 m. Furesøen gennemstrømmes af Mølleåen, og søen har givet en stabil vandføring til de mange vandmøller, som lå neden for Frederiksdal. I 1887 indgik søens vandmængde i planen for Københavns forsvar, idet afløbet til Lyngby Sø blev gjort til en kanal, så man hurtigt kunne oversvømme dele af Lyngby-Klampenborg-dalen.

Søens fauna har været genstand for videnskabelige pionerundersøgelser, fx ved O.F. Müller i 1750'erne samt C.J. Wesenberg-Lund og C.V. Otterstrøm i 1910'erne. Furesøen er endvidere et internationalt fuglebeskyttelsesområde pga. de mange andefugle i træktiden.

Fiskeriet i søen havde tidligere stor betydning. I dag drives der kun lidt erhvervsfiskeri, som staten har bortforpagtet. Til gengæld finder der et omfattende lystfiskeri sted; lystfiskerforeningen, der bl.a. udsætter fiskeyngel, blev grundlagt i 1886.

I løbet af 1900-t. er bådfart samt ro- og sejlsport vokset betydeligt. Ved Storekalv og nær Fiskebæk og Frederiksdal, hvor der også findes badefaciliteter, er der anlagt klubhuse, anløbsbroer og småhavne. Furesøområdet er således meget besøgt, og det rekreative pres er meget stort. Næringstilførslen til søen nåede sit maksimum i begyndelsen af 1970'erne. Udbygning og effektivisering af spildevandsrensningen i de følgende årtier har kraftigt nedbragt udledningen af fx fosfor og kvælstof.

I 2003 blev et stort, tiårigt restaureringsprojekt påbegyndt med det formål at genskabe tidligere tiders klarvandede sø med en frodig bundvegetation og intet iltsvind. Furesøen indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde og et EF-habitatområde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig