Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vordingborg

Oprindelige forfattere JeWin, JMi og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Vordingborg. Algade med Gåsetårnet i baggrunden. På den brostensbelagte gade er den eneste trafik en kærre forspændt to heste. Der er rendestensbrætter, gaslys og th. bagerens skilt - en kringle med krone. Fotografi fra sidste del af 1800-t.

Vordingborg. Algade med Gåsetårnet i baggrunden. På den brostensbelagte gade er den eneste trafik en kærre forspændt to heste. Der er rendestensbrætter, gaslys og th. bagerens skilt - en kringle med krone. Fotografi fra sidste del af 1800-t.

Vordingborg, by på Sydsjælland; 12.014 indb. (2017). Vordingborg er kommunecenter og erhvervsmæssigt præget af service med mange offentlige institutioner, handel og en alsidig industri, bl.a. inden for plast, maling og køkkeninventar. Godserne og skovene omkring byen giver en tæt tilknytning til natur- og herregårdslandskaberne, men har også i en vis grad været bestemmende for byens udvidelsesmuligheder, fx mod øst med godsfredningen af Marienlyst.

Efter Vordingborg, 1194 Worthingburg, af ønavnet Oringe, 1231 Worthyng, en afledning med -inge til gammeldansk *warth 'bred' eller warth 'vagt', og -borg.

Byens centrum følger middelaldergaden Algade mellem ruinerne af Vordingborg Slot med Gåsetårnet og Slotstorvet i øst og banegården i vest. Bycentret er udbygget mod nord. Langs jernbanen findes et ældre villakvarter med bl.a. statsseminariet og VUC.

Kvarteret fortsætter mod nord med sygehuset og kasernen. I den nord- og østlige del af byen findes store række- og parcelhuskvarterer med uddannelsesinstitutioner samt TV-Øst. Et par fugtige lavninger ligger i forlængelse af Vordingborg Bugt og Nordhavnen og danner overgangen til de sydlige bydele Masnedsund og Ore med bl.a. Amtshospitalet Oringe; de gamle erhvervsområder nær Sydhavnen rummer nye virksomheder.

Annonce

Vordingborg Kirke (Vor Frue Kirke).

Vordingborg Kirke (Vor Frue Kirke).

Den største udbygning af handel og service er foregået langs Næstvedvej. Vordingborg Kaserne var 2001-2014 hjemsted for Forsvarets Internationale Logistikcenter, DANILOG, men huser nu hjemmeværnskommando, en støttebataljon og Kommandoafdelingen for et vedligeholdelseskompagni.

Vor Frue Kirke

Kirken står efter en række om- og tilbygninger med et tresidet afsluttet kor fra 1300-t.s slutning, et lidt yngre tredelt skib og flere sengotiske tilføjelser. Kalkmalerierne, udført af Helligtrekongersmesteren ca. 1470, omfatter bl.a. et bomærke, spøgefuldt omskabt til hatten på en fordrukken mand, angivet som "Jeppe Murer". Altertavlen fra ca. 1640 er et pragtværk af Abel Schrøder d.y., der også har stået for mindst et af de mange gravminder.

Vor Frue Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Historie

Gåsetårnet.

Gåsetårnet.

Byens tidlige historie er forbundet med den kongeborg, der i 1160'erne opførtes, hvor der tidligere lå en stormandsgård. Vordingborg Slot tjente som flådebase og indgik i et netværk af borge, der blev opført som forsvar mod vendiske sørøvere. Både Valdemar 1. den Store og Valdemar 2. Sejr døde på slottet, og Valdemar 4. Atterdag blev oprindelig begravet her. Borgen mistede siden sin militære betydning og var lensmandsbolig i 1500-1600-t. Ruinerne og Gåsetårnet indgik i 2014 i Danmarks Borgcenter.

Byens ældste kendte købstadsprivilegier er fra 1415, men allerede omkring 1250 fik borgerne visse handelsrettigheder. Før Storstrømsbroens åbning i 1937 var Vordingborg overfartssted for færgefart til Falster ved Orehoved og var en relativt lille by uden større handel.

I 1801 havde byen 931 beboere, hvilket steg til 3646 i 1901 og 11.231 i 1950. Vordingborg havde 1889-1988 et større svineslagteri. Endvidere har en række institutioner sat deres præg på byen, herunder amtshospitalet, der åbnede i 1858 under navnet Sindssygehospitalet ved Vordingborg, lærerseminariet (1882), sygehuset (1912-13) og garnisonen (1913).

Anlæggelsen af jernbanen i 1870 og opførelsen af Masnedøværket i 1940 har også haft betydning for byens udvikling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Winter, Jørgen Mikkelsen, Ulla Kjær: Vordingborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181180