• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vig

Oprindelig forfatter ELF Seneste forfatter Redaktionen

Vig, by i Odsherred Kommune ved Sidinge Fjord; 1537 indb. (2014). Bykernen har station, butikker og liberale erhverv i karakteristiske stationsbyhuse knyttet til Odsherredsbanen (indviet 1899).

Et parcelhuskvarter med kirken breder sig mod øst, og vest for Holbækvej ligger bl.a. byens institutioner. Nord for byen ligger Vig Naturpark fra 1993.

Siden 1996 er der hver sommer blevet afholdt musikarrangementet Vig Festival i byen.

Annonce

Midt i byen lå indtil 1971 Frøslev Petersens Blomstergartneri, der blev nedlagt og omdannet til 100 parkeringspladser. Pladsen blev af folkeviddet kaldt Peterspladsen efter daværende sognerådsformand Peter Petersen, en navngivelse der siden er blevet officiel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ege Lau Frandsen: Vig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180027