Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svogerslev

Oprindelig forfatter NUHa Seneste forfatter Redaktionen

Svogerslev Sø.

Svogerslev Sø.

Svogerslev, forstad til Roskilde 4 km vest for centrum; 4379 indb. (2017). Svogerslev ligger i Roskilde Kommune.

Svogerslev har siden 1970 haft en voldsom tilvækst af parcelhuse, der har bredt sig uden om den oprindelige landsby. I dag findes et industrikvarter i byens sydvestlige udkant. Svogerslev har et mindre butikscenter.

Svogerslev Kirke stammer fra romansk tid. Bygningen består af et romansk skib og tre gotiske tilbygninger; kor, tårn og våbenhus fra tiden omkring 1450. Fra samme tid stammer også hvælvingerne.

Annonce

Døbefonten af granit er romansk og af Roskildetypen. Korbuekrucifikset fra 1598 er nu atter placeret over korbuen. Degnestol og præstestol fra Caspar Lubbekes værksted er fra 1662.

Navnet Svogerslev nævnes 1257 som Suauerslef, af mandsnavnet glda. Swawar og -lev.

Svogerslev Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ulrik Hansen: Svogerslev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167815