Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nivå

Oprindelig forfatter ELF Seneste forfatter christi@n

Nivå. Nivaagaard Teglværks ringovn, opført ca. 1865 af den tyske ingeniør Friedrich Eduard Hoffmann (1818-1900), der opfandt metoden til kontinuerlig teglbrænding i en ringformet ovn. Ovnen er den ældste eksisterende Hoffmann-ovn. Den var i drift i næsten 100 år og har til byggerier i Danmark og Sverige produceret nær ved 1 mia. teglenheder, fortrinsvis mursten og drænrør. Ovnen, der figurerer blandt Europas mest betydningsfulde industrimonumenter, blev restaureret i 1985. Der har eksisteret teglindustri på egnen i de sidste 300 år. Foto fra 1996.

Nivå, by ved Nivåens udløb i Øresund 7 km nord for Hørsholm; 8024 indb. (2017). Nivå ligger i Fredensborg Kommune. Byen, der er station på Kystbanen, voksede i 1970'erne sammen med Niverød.

I den nord- og østlige del ligger flere vandfyldte lergrave, der vidner om områdets tidligere omfattende teglværksindustri.

Nivå omtales ca. 1370 som Nywæ, Nywa, opr. navn på åen Nivå, af uklar oprindelse; fiskerlejet hed ca. 1370 Os, af gammeldansk os 'munding', senere Os Nifue.

En gammel rundovn fra Nivaagaard Teglværk er bevaret. Syd for byen ligger Nivaagaards Malerisamling, og ved Nivå Bugt findes en strandpark og marina fra 1980'erne. Strandengene ved Nivå Bugt og ådalen er fredet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ege Lau Frandsen: Nivå i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132198