Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Næstved

Oprindelige forfattere HTA, JMi, TERa og UKjaer Seneste forfatter christi@n

Næstved. Torvestræde. Foto: 2012.

Næstved. Torvestræde. Foto: 2012.

Næstved, by og kommunecentrum på Sydsjælland; 43.234 indb. (2017).

Bykernen i Næstved er vokset op mellem åen og den 46 m høje Munkebakken (Sandbjerget), som udgør den vestlige ende af Mogenstrup Ås. Den er således præget af store højdeforskelle.

Centrum er markedspladsen, nu Axeltorv, på et ca. 12 m højt plateau, hvorfra terrænet skråner ned mod åen. De vigtigste strøg er omdannet til gågader med gårdparkering, og ringvejen om bykernen er forsynet med mange parkeringspladser.

Annonce

På Axeltorv er der store, nyere forretningsejendomme, men bykernen rummer også velrestaurerede middelalderhuse. Helligåndshuset i Ringstedgade og Boderne på Sankt Peders Kirkeplads stammer begge fra 1400-t.; de rummer i dag Næstved Museum.

Ved siden af byens ældste bevarede rådhus fra 1400-1500-t. ligger et stort bindingsværkshus fra 1606. Kompagnihuset i munkesten er opført ca. 1500, Apostelhuset i bindingsværk fra ca. 1520 har sit navn fra de udskårne knægte med fremstillinger af Jesus og de tolv apostle. Det tidligere rådhus fra 1855-56 er opført i nygotisk stil af Gottlieb Bindesbøll. Den gamle Grønnegade Kaserne er nu indrettet som kulturhus. I 2001 blev Suså frilagt i byens centrum.

Havnen og de nærmeste omgivelser bærer præg af at have mistet deres oprindelige funktioner. Næstved har opslugt de nærmestliggende landsbyer; det giver en varieret og sammensat bebyggelse med gamle landejendomme, villaer og etageejendomme mellem hinanden foruden store egentlige parcelhuskvarterer.

Peder Bodilsen-stenen på Munkebakken i Næstved. Foto: Hans Christophersen.

Peder Bodilsen-stenen på Munkebakken i Næstved. Foto: Hans Christophersen.

Tidligere lå de fleste industrier langs med Suså og kanalen, bl.a. den nu nedlagte Gl. Maglemølle Papirfabrik. Nu er industrien forsvundet fra det centrale byområde, mens der mod syd omkring Susåens nedre del og især mod nordøst er udlagt store erhvervsområder. I byens østlige udkant ligger den tidligere Gardehusarkaserne, der indrettes som boligområde, og mod sydøst Beredskabscenter Sydsjælland.

Næstved er som før et regionalt trafikknudepunkt, og den fortsatte byvækst har sikret byens position som regionalt center for Sydsjælland og store dele af Lolland-Falster. Dette gælder serviceområdet og ikke mindst detailhandelen, der har udkonkurreret småbyer og mindre købstæder i hele regionen mht. udvalgsvarer. Ikke mindst Sydmotorvejen har befordret denne koncentration. Samtidig er byen under udvikling til en fjern pendlerforstad til hovedstaden, hvor hver sjette arbejdede i 2005.

Næstved er nævnt første gang 1135 som Næstweth, af næs og -tved 'rydning'.

Sankt Mortens Kirke

Kirken står som en gotisk munkestensbygning med høje slanke vinduer, men rummer i både kor og skib murværk fra ca. 1200. Tårnet er sengotisk, mens to våbenhuse i tidlig nygotik er føjet til ved en restaurering 1857-59. Inventaret omfatter en malmstøbt døbefont fra 1515 og flere værker af Næstveds berømte billedskærere Abel Schrøder d.æ. og d.y.; sidstnævnte, der omkring 1664 leverede den pragtfulde altertavle i bruskbarok, var i 42 år også kirkens organist.

Sankt Peders Kirke

Valdemar 4. Atterdag. Kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Valdemar og dronning Helvig ses knælende foran Vorherre og den korsfæstede Kristus. Den latinske indskrift fortæller, at I 1375, dagen før Sankt Chrispinus fest, døde — glem det ikke — kong Valdemar. Han hviler i Kristus. Kalkmaleriet, der er fra ca. 1400, blev fundet i forbindelse med en restaurering af kirken 1883-85.

Valdemar 4. Atterdag. Kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved. Valdemar og dronning Helvig ses knælende foran Vorherre og den korsfæstede Kristus. Den latinske indskrift fortæller, at I 1375, dagen før Sankt Chrispinus fest, døde — glem det ikke — kong Valdemar. Han hviler i Kristus. Kalkmaleriet, der er fra ca. 1400, blev fundet i forbindelse med en restaurering af kirken 1883-85.

Sankt Peders Kirke en højgotisk, treskibet langhusbygning fra første halvdel af 1400-t. med et imponerende, polygonalt korparti fra omkring 1375. Kirkens murværk rummer rester af mindst én tidligere kirke på stedet. Ved en gennemgribende restaurering 1883-85 fremkom et kalkmaleri af Valdemar Atterdag og dronning Helvig, sikkert malet straks efter kongens død 1375. Inventaret omfatter bl.a. en fornem krucifiksfigur fra ca. 1250 og en malmstøbt døbefont fra 1502. Kirken er ualmindelig rig på gravminder fra især 1500-1600-t.

Læs mere om kirken her.

Historie

Næstved har været bebygget siden ca. 400 e.Kr., og allerede i 1140 nævnes byens torv. Efter hansestædernes fremvækst sidst i 1100-t. blev den et vigtigt knudepunkt for handel mellem Sjælland og det nordtyske område. Næstved fik købstadsrettigheder før 1274.

I middelalderen havde byen fire klostre, men efterhånden kom Skovkloster i besiddelse af en stor del af byens gårde og huse, og klostrets ledelse fik stærk indflydelse på bystyret.

Næstved. Apostelgården.

Næstved. Apostelgården.

Byen var i økonomisk krise ca. 1660-1800, da havnen var stærkt plaget af tilsanding; en ny havn blev etableret 1807-12, og samtidig anlagdes en kanal fra Bavelse Sø til Næstved. Dette skabte grundlag for en indbringende handel med træ fra Midtsjællands skove.

Næstved har været en livlig industriby siden slutningen af 1800-t.; Maglemølle Papirfabrik og Kählers Keramikfabrik har været to af de vigtigste virksomheder. 1940-2001 havde Gardehusarregimentet til huse i Næstved.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Thor Andersen, Jørgen Mikkelsen, Thomas Eske Rasmussen, Ulla Kjær: Næstved i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133858