Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredensborg

Oprindelig forfatter Folke Seneste forfatter Redaktionen

Fredensborg Slot.

Fredensborg Slot.

Fredensborg, by i Nordsjælland; Fredensborg er vokset sammen med den oprindelige sogneby Asminderød syd for slottet. Tilsammen havde de 8519 indb. (2017).

Byen var indtil 2007 administrationscentrum for Fredensborg-Humlebæk Kommune. Hører nu hjemme i Fredensborg Kommune.

Navnet Fredensborg blev givet i 1722 til minde om freden efter Store Nordiske Krig.

Fredensborg er opstået efter 1720 i tilknytning til Fredensborg Slot. Naturen, slottet og slotsparken har tiltrukket kunstnere og borgere, og byen har haft mange berømtheder blandt sine bysbørn, bl.a. balletmesteren Bournonville, hvis hus stadig kan ses i Slotsgade.

Midt i Fredensborg ligger den arkitektonisk værdifulde bebyggelse Bakkedraget, bygget i 1960'erne med Jørn Utzon som arkitekt. Slottet, der bebos regelmæssigt af den kongelige familie, tiltrækker en strøm af turister, hvilket præger byen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke: Fredensborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79604