Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søborg Sø

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Søborg Sø, 6 km2 stor, tørlagt sø i Nordsjælland 5 km syd for Gilleleje med kanalforbindelse til Gilleleje Havn. I den nordlige ende findes en tidligere halvø med landsbyen Søborg, og nord herfor en tidligere ø med rester af borganlægget Søborg. Søbunden, 1 m.o.h., består af 6 m dybt dynd med spor efter fjordstadier fra Litorinahavet. Tørlægningen påbegyndtes 1795-1803, og 1872-76 gennemførte grev C.E. Frijs en fornyet kanalisering. I 1915 købte en udstykningsforening området, og parceller blev solgt til ca. 200 omkringboende. 1945-47 blev en landkanal anlagt i vest, og en pumpestation opført i nord. I 1990'erne er der gennemført endnu en jordfordeling med ca. 60 ejere, og en sørestaurering blev opgivet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Søborg Sø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168761