Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Reersø

Oprindelig forfatter ÅMV Seneste forfatter Redaktionen

Strandvold over for Reersø.

Strandvold over for Reersø.

Reersø, halvø, der strækker sig ud i Storebælt og adskiller Jammerland Bugt fra Musholm Bugt. Reersø er en del af Kalundborg Kommune.

Reersø, der er forbundet med Sjælland med en 500 m bred strandvoldsslette, består centralt af marine aflejringer, hvor et vådområde er indvundet, og i øst af et tilgroningsforland.

Navnet Reersø nævnes 1231 som Rethærsø, af mandsnavnet Rēthar og ø.

Mod syd og vest ligger to moræneknolde. Den vestlige knold har en aktiv stejlklint mod Storebælt.

Annonce

På den vestlige del af Reersø findes en radiostation, på den østlige ligger byen Reersø (516 indb., 2014) med gamle gårde fra 1700-t., Reersø Kirke (opført 1903-04) og en lille havn. På den nordlige del af halvøen findes omfattende sommerhusbebyggelse. Reersø er kendt for sin bestand af haleløse katte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård: Reersø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149404